Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner i børnehaven

I Børnehaven Gl. Kongevej har vi mange gode traditioner:

  • Afholdelse af fødselsdage
  • Fastelavnsfest – vi slår katten af tønden
  • Påske – vi klipper påskepynt og måske kommer påskeharen forbi.
  • Kaffedage – forældrene er velkommen til at komme og se dagligdagen og være sammen med jeres barn i børnehaven.
  • Bedsteforældredag
  • Afslutningsfest for kommende skolebørn
  • Sommerfest
  • Jul – vi har juleværksteder, synger julesange, læser julehistorier og de ældste børn går luciaoptog
  • Juleklippe/klistre med deltagelse af forældrene stuevis- vi pynter sammen børnehaven - nyt tiltag i 2025.

Fødselsdag i børnehaven holder fokus på barnet

Fødselsdag er en stor dag for barnet og det skal fejres. Vi har flag ved døren og der er hængt et fødselsdags skilt op så alle kan se hvem der har har fødselsdag. Vi fejre barnet i den tilhørende gruppe. Vi fejre med sang og barnet kan vælge imellem 3 forskellige lege i en kuffert. Barnet for også en gave som børnehaven har lavet.

Planlagte aktiviteter

Samling i grupperne bliver holdt dagligt før vi spiser madpakker. Der vil ofte være et tema, som er udgangspunktet for samlingerne eksempelvis ”Mig og min krop”. Der bliver snakket, læste og sunget fakta sange mm. over temaet i flere dage, hvor barnets ideer og forslag bliver inddraget.

I specialgruppen giver det mening at holde samlingen fra morgenstunden.  Dette giver børnene fokus på, hvilke børn, der er kommet. Vi bruger dagligt Tegn-Til-Tale. Vi synger og laver små aktiviteter

Eksempler på planlagte aktiviteter:

  • Samling på stuerne
  • Fordybelse – 1 ugentlig formiddag hvor grupperne fordyber sig i et tema eller tager på tur
  • Fællesrundkreds er hver fredag i vinterhalvåret, hvor hele huset er samlet. Vi har fællessang (skiftes til at vælge sang, bruger TTT, plancher, genstande) og slutter af med en bolle.
  • Tværsgrupper – 2- 4 børn + 1 voksen fra hver stue laver en aktivitet sammen. Eks. Suppe over bål
  • Temauger – der afholdes temauger flere gange årligt med afsæt i de pædagogiske læreplaner. For eksempel: tema om vores sanser.
  • Affaldsindsamling
  • Tre til fireårige: Ture ud af huset med mere.
  • I specialgruppen er hverdagens aktiviteter i overensstemmelse med det enkelte barns handleplan, børnefællesskaber og tryghed for barnet.

Kommende skolebørn

De kommende skolebørn får det sidste år i børnehaven mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige udfordringer. Deres personlige udvikling som eksempelvis at være en god ven og den spirende interesse for skolelivet er i fokus for, at give barnet den bedst mulige overgang.